Solcelleanlæg i FO-Byen

Første etape af Aarhus' største solcelleanlæg blev indviet af rådmand Bünyamin Simsek den 8. april 2013 i FO-byen. Det er første etape, og dermed startede produktionen af el og "plantning af 293 træer". Se video fra indvielsen og læs mere her.

Cleantech-virksomheden Megavol A/S har projekteret og installeret første etape af solcelleanlægget for FO-byen, hvilket er et 21,6 kWp anlæg på toppen af FO-byens administrationsbygning i Frederiksgade 78C. Størrelsen af dette anlæg svarer til knap fire parcelhuse, der ialt forbruger omkring 19.000 kWh om året, hvilket giver strøm til næsten hele administrationsbygningen året rundt. Denne produktion giver en besparelse på minimum 293 tons CO2 i anlæggets levetid. Eksempelvis svarer dette enten til at køre i 5,1 personbiler årligt, 8 flyveture fra Aarhus til New York -tur/retur årligt eller at plante 293 træer.

Den 5. febr. 2014 tilsluttede rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz officielt FO-byens nye bygning i Frederiksgade 78B til grøn byggestrøm produceret af solcelleanlæg, som allerede er etableret på taget af den endnu ikke færdige bygning. 

Megavol A/S står bag initiativet Grøn Byggestrøm. Grøn Byggestrøm er et tilbud til byggeselskaber og bygherrer om at lade solceller levere strømmen til byggepladsen. På den måde kan bygherre tage Grønne initiativer, som de allerede tænker ind i planlægningen og i design af bygningen helt ud på byggepladsen, hvor forbruget til bygningen starter. Se video fra indvielsen og læs mere her.

Med udgangspunkt i FO-Aarhus byggeprojekt på en ny bygning har Megavol taget initiativet sammen med FO-Aarhus, hjulpet af  byggeselskabet JCN Bolig skridtet til konceptet Grøn Byggestrøm.

FO-Aarhus har allerede installeret solcelleanlæg på deres administrationsbygning, og det var derfor en del af udvidelsesplanen for solcelleanlæg, at den nye bygning også skulle have tilført vedvarende energi i form af solceller. Da byggeriet gik i gang i 2013, var solcelleanlægget med i projekteringen, og det blev det besluttet at sætte solcelleanlægget op, så snart tagfladen på den nye bygning var lukket. I den forbindelse traf FO-Aarhus og Megavol Sammen med entreprenøren JCN Bolig beslutningen om at lade solcelleanlægget levere strøm til håndværkernes el forbrug i resten af projekttiden.

FO-Aarhus er den første bygherre, der modtager mærkatet Grøn Byggestrøm. FO-Aarhus har som bygherre besluttet at lade et solcelleanlæg indgå i byggeprojektet og dermed give byggesleskabet Grøn Byggestrøm til byggeprojektets færdiggørelse.

JCN Bolig er det første byggeselskab i Aarhus, der nu kan pryde sig med mærkatet for Grøn Byggestrøm. Mærkatet tildeles JCN Bolig for at have taget aktiv del i aktiveringen af  solcelleanlægget på et tidligt stadie i byggeprocessen.

Via Grøn Byggestrøm giver Megavol byggeselskaber og bygherrer mulighed for at lade solceller levere strømmen til byggepladsen samt synliggøre disse miljøtiltag på blandt andet deres hjemmeside og i marketingsmateriale. Desuden kan der samtidig skabes og videreformidles en stærk Grøn profil til interesserede parter.

I Megavol var idéen bag at lave et mærke for Grøn Byggestrøm at give virksomheder en tydelig markering over for interessenter, at virksomheden er meget fokuseret på konsekvenserne for miljøet helt tilbage i planlægningsfasen. Her bliver det bare ikke kun ved snakken men udmønter sig i reelle tiltag. Man kan tænke det som byggepladsens smileyordning. Hvor smileyordningen dækker over en idé, men det er reelle tiltag, som ligger til grund for at kunne fremvise en Grøn, glad smiley. 

Solcelleanlægget er en del af FO-byens grønne strategi, der tager del i ansvaret for miljøet både lokalt og nationalt. 

FO-byens grønne strategi går i overensstemmelse med Frederiksgade-projektet 'Grøn Gade'. Starten på den grønne gade Frederiksgade er skabt med et solidt udgangspunkt i FO-byens opsætning af Aarhus' største solcelleanlæg.

Andre grønne tiltag i FO-Byen

FO-Aarhus har desuden tegnet andele i Vindmøllelaug Aarhus Bugt og er dermed en del af visionen om en havvindmøllepark i Aarhus Bugt.

I samarbejde med FO-Aarhus